Småt er godt

Posted by on

I går var hele familien inviteret til "Tilfkytter Velkomst" på rådhuset i Ærøskøbing. Ingeborg (7 år) glædede sig til at møde borgmesteren. Hun har nemlig aldrig mødt ham i København. De høje forventninger blev godt indfriet da han serverede saftevand og lagkage! De 31 nye husstande, som er flyttet til øen i de sidste 3 måneder skulle præsentere sig selv og berette hvorfor de var flyttet til netop Ærø. Der var mange fine historier og gode grunde til, hvorfor folk har valgt netop Ærø eller hvorfor Ærø har valgt folk. Så vi mødte mange sjove mennesker. Og så kan jeg egentlig bare godt lide den fornemmelse af, at man kan banke på borgmesterens kontor og drikke en kop kaffe med ham, hvis man synes der er en eller anden sag han bør kigge på. Jeg tror vi er landet det rigtige sted. Småt er godt! 

Ligesom alle de andre morgener begyndte dagen i dag kl 7 med et morgen dyb fra Dronningetrappen her i Ærøskøbing - skønt og en friskt. Håber vi kan blive ved selv om det bliver koldere og koldere.

Her er altså bare pænt! 

Så blev der også lige tid til at få pakket ordrer og få dem sent afsted til de nye ejere.

Her til sidst får I udsigten fra min spisestue - Rigtig god weekend!

← Older Post Newer Post →



Leave a comment